top of page

Illustrationer

Baggrund og fornøjelse

Jeg elsker at tegne. Det har været en interesse siden jeg var 5/6 år. Som person kan jeg sidde fordybet i timer og sidde stille i evigheder og koncentrere mig. Jeg er introvert. Det er en fornøjelse at illustrere med musik i ørene. Jeg indgår alligevel kun i samtaler, når det er relevant. 

Inspiration, univers og stilart
Det sjove og fede ved at illustrere er universet, man kan skabe. Tove Jansson (illustrator og forfatter til Mumi troldene) har længe været en kilde til inspiration med det finurlige univers af dyr, fantasidyr og symboler der referer til den virkelige verden. Finlands depression skabt gennem dyr og dale.  

Jeg illustrerer helst dyr med et tvist af realitet og fiktion. Men begiver mig også ud i andre motiver. Jeg bruger min digitale pen og Adobes mange programmer til digital design. Til håndtegning anvender jeg bl.a. tusser, kridt, og akvareller. Universet er ofte barnligt, sjovt, med gemte symboler og budskaber. 

Brug af illustrationer og designs

Illustrationer går godt til bl.a.:

 

  • Plakater

  • Stof

  • Tøj

  • Magasiner og kataloger

  • Til at sætte på billeder på digitale medier 

  • Som supplement til og på billeder

  • Flyers

  • Kopper

  • Bannere

  • Og meget mere

Illustrationer er egentlig bare et stort klistermærke lavet i vektorgrafik. Illustrationer kan skaleres op og ned uden at blive pixeleret, som billeder ellers gør. Derfor er der uanede mængder af muligheder for brug og placering af designet, når der arbejdes digitalt med vektorgrafik. 

 

Billeder illustreret i hånden vil fungere ligesom et billede og andre elementer designet i photoshop. Det er pixels. Men man har stadig mange muligheder for placering uden at miste kvalitet og opløsning.

Jeg har illustreret i min fritid som hobby i et atelier, hvor jeg både har haft udstillinger og samarbejde med andre kunstnere. Derudover har jeg illustreret til professionelt brug på mine tidligere arbejdspladser til bl.a. hjemmesideprojekter, grafisk til print og til web generelt.  

Bestil en illustration

Andre kunstnere jeg anbefaler: Rafael Rafael Guerrero Céspedes

bottom of page